Hvad er clairvoyance?
Ordet clairvoyance er fransk og betyder klarsyn, det vil sige evnen til at fornemme, se, føle, høre, dufte og mærke forskellige budskaber. Menneskets intuitive evner er medfødte og kan, som andre evner, udvikles gennem vedvarende træning.
En clairvoyant har stærkt udviklede intuitive evner og kan give råd og vejledning via budskaber fra den åndelige verden. Clairvoyante ser sider af dig, som du måske ikke er bevidst om.
Clairvoyance hjælper dig med at udvikle dig selv og finde nye potentialer. Du vil altid modtage budskaber, som er relevante for dig og som du er parat til at høre.
Etiske regler ved clairvoyance
Clairvoyante skal overholde følgende etiske regler:
100 % tavshedspligt
Stiller ikke ind på sygdom, død og ulykke.
Giver ikke informationer om en anden person over 18 år. Men jeg kan se på dit forhold til vedkommende, og hvordan du kan forholde dig til ham eller hende i forskellige situationer.
Sådan arbejder jeg med clairvoyance
Generelt er jeg beriget med en bred vifte af budskaber fra den åndelige verden. Men min styrke er at tage udgangspunkt i, hvor du står i livet lige nu og her og finde ind til kernen af dine udfordringer.
Her er nogle eksempler, som jeg har særlig gode erfaringer med:
• Du står ved en skillevej eller er faret vild i dit liv og mangler klarhed og indsigt
• Krise i kærligheden, dit job eller noget i dig selv, som du har brug for hjælp til
• Du har brug for et motiverende skub til at opnå dine drømme og mål både arbejdsmæssigt som privat
Som clairvoyant kan jeg se årsagerne til dine forhindringer og blokeringer, og hjælpe dig til at løse dem og genfinde styringen i dit eget liv.
Sådan foregår en clairvoyance
En individuel clairvoyance eller clairvoyant rådgivning hos mig varer normalvis 60 minutter, og mit eneste krav til dig er, at du skal komme med et åbent sind. Du behøver ikke at forberede dig, men har du konkrete spørgsmål, som du ønsker universets svar på, er du meget velkommen til at medbringe spørgsmålene.
Inden du ankommer, har jeg som oftest fået de første informationer om dig. Det kan være mange forskellige beskeder, følelser eller symboler, som alle sammen handler om dig.
Disse informationer vil jeg tage udgangspunkt i når vi mødes – som en god indledning, men primært så du føler dig genkendt.
Vi vil derefter gå videre med flere budskaber, råd og vejledning til dig få Universets svar på dine spørgsmål.
Det sker, at der kommer en afdød igennem. Jeg bestemmer ikke hvem det er, der kommer igennem. Men vedkommende kommer altid i kærlighed til dig og som regel med et budskab, der giver mening til det, vi taler om i clairvoyancen.
Du har også mulighed for at trække et personligt englekort, som jeg intuitivt kan tolke betydningen af. Englekort er ikke det samme som tarotkort, men indeholder mere kærlige og positive budskaber, som løfter og støtter dig. Englekort er rigtig gode til at supplere det, som vi taler om i clairvoyancen.
Hjælp til selvhjælp ved clairvoyance
Min vigtigste opgave er at videreformidle de forskellige budskaber fra universet, så det giver mening for dig, og som du kan arbejde videre med, hvis du ønsker det.
Informationerne er en hjælp til selvhjælp. Du har altid din egen frie vilje til at gøre, hvad du vil i dit liv.
Som clairvoyante kan vi ikke se alt, men får kun vist det, som universet mener er det bedste for dig lige her og nu.
Du er velkommen til at optage clairvoyancen, da det kan være svært at huske alle de budskaber, der kommer til dig undervejs. Det kan være meget gavnligt, at du kan genhøre disse på et senere tidspunkt.
Clairvoyance pr. telefon eller skype
Der er også mulighed for at få clairvoyance pr. telefon eller via skype. Det foregår på samme måde som ved en individuel session.
Bemærk at betalingen skal ske inden clairvoyancens start. Du betaler enten via bankoverførsel eller via Mobilepay.
Clairvoyance pr. mail
Ønsker du clairvoyance pr. e-mail, bedes du sende mig et tydeligt nyere foto af dig selv samt max. fire spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Jeg sender herefter clairvoyancen tilbage til dig pr. mail eller lydfil i løbet af et par dage.
Bemærk at betalingen skal indbetales inden clairvoyancens start enten via bankoverførsel eller mobilepay.
Homeparty med clairvoyance
Har du lyst at holde dit eget homeparty med clairvoyance?
Så inviter, minimum 6 og maksimum 12, gæster til en hyggelig aften i dit hjem.
Her vil vi være to clairvoyante, som giver clairvoyante budskaber til hver enkelt deltager og svarer på spørgsmål omkring clairvoyance.
Hvis I har lyst at få besøg af to forskellige alternative behandlere, så samarbejder jeg også med en tarotkortlæser og en BARS behandler
Aftenen kan foregå på mange måder alt afhængig af hvilke ønsker og behov, I har. Dette planlægger vi i fællesskab
Sidder du med spørgsmål, eller ønsker du at booke tid til en clairvoyance, kan du kontakte mig på telefon 40 24 25 27.